Velkommen til det første nyhedsbrev med orientering om processen for Energipark Give.
Se nyhed i din browser

Logo

Velkommen til det første nyhedsbrev med orientering om processen for Energipark Give. Et nyhedsbrev til dig, der bor i Give, Thyregod eller omegn.

Vi ved, at mange følger udviklingen tæt, og derfor vil vi løbende sende nyhedsmails med information om processen, kommende møder, aktiviteter og andre væsentlige opdateringer.

I denne første udgave samler vi op på informationsmødet 16. juni og ser frem mod de kommende møder og aktiviteter.

Tak fordi du læser med.

Vejle Kommunes hjemmeside om Energipark Give finder du her
 

Stort fremmøde til informationsmøde om Energipark Give

Mere end 300 borgere deltog i informationsmøde 16. juni, hvor den kommende proces for Energipark Give blev præsenteret.
 
Informationsmødet i Thyregodhallen markerede startskuddet på den lokale dialog om en lokalplan for Energipark Give og udviklingen af Give-Thyregod området.  Her fik borgere fra lokalområdet og andre interesserede et indblik i den proces og det arbejde, der ligger forude.
 
Havde du ikke mulighed for at være med, eller vil du gerne dykke ned i indholdet igen, kan du finde materialerne fra mødet i linket herunder.
 
Her finder du videooptagelser af præsentationerne, slides og procesplanen fra mødet. Optagelserne omfatter alene oplæggene. Spørgerunden er ikke offentliggjort, da deltagerne på mødet ikke på forhånd var orienteret om, at denne del af mødet ville blive delt offentligt.

Se materialer fra mødet her

Opfølgning på informationsmødet

Efter informationsmødet 16. juni har byrådet bedt om yderligere belysning af to emner, som blev rejst i forbindelse med mødet.

Teknik & Miljø har derfor udarbejdet:

  • Et notat om status for Energipark Gives tilslutning til energinettet pr juni 2026
  • Et svar om vindmøller og symmetri, som belyser sammenhængen mellem møllehøjde og vingernes udformning
Du kan læse begge dele ved at klikke på linket herunder.

Klik her for at se notat og svar
 

Næste møde er 25. august

Den 25. august inviterer Vejle Kommune til borgermøde om Energipark Give.

På mødet bliver ansøgningen om Energipark Give præsenteret, og du får en introduktion til den kommende lokalplanproces. Du får også indblik i, hvordan processen forløber, og hvordan du kan stille spørgsmål og komme med input undervejs.

Der bliver desuden mulighed for at møde og tale med repræsentanter fra Eurowind Energy, politikere, medarbejdere fra Vejle Kommune og andre borgere.

Vi forventer mange spørgsmål, og det vil måske ikke være muligt at besvare dem alle på selve mødet. De spørgsmål, vi ikke når, vil blive besvaret skriftligt efterfølgende.

Programmet for mødet bliver offentligjort i starten af august.

Husk at tilmelde dig, hvis du ønsker at deltage i mødet.


Klik her for at tilmelde dig

Kaffemøder om udviklingen af Give og Thyregod-området

Hvordan skal Give, Thyregod og de omkringliggende landsbyer udvikle sig i de kommende år? Det spørgsmål inviterer Vejle Kommune til en række kaffemøder om fra september til december.

Kaffemøderne tager afsæt i den opmærksomhed, som Energipark Give har skabt, men handler bredere om udviklingen af lokalområdet  - uanset om energiparken bliver til noget eller ej.

Her kan du dele dine idéer, pege på lokale udfordringer og være med til at drøfte, hvilke muligheder og løsninger der er for området.

Efter møderækken følger Vejle Kommune op med en række arbejdsgrupper i det nye år.


Tilmeld dig kaffemøder her
 

Kontakt

 
Har du spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet er du altid velkommen til at kontakte Peter Sepstrup.